AAU logo

København

Nedrivning af faldefærdige huse påvirker ikke boligmarkedet i udkantskommunerne

Nedrivning af faldefærdige, usælgelige huse i udkantskommunerne øger ikke priserne på naboejendommene eller skubber gang i hussalget i lokalområdet, viser ny undersøgelse fra AAU.

Lagt online: 25.02.2019

Faldefærdigt hus

Nedrivninger af faldefærdige bygninger i landdistrikterne øger optimismen hos naboer og ejendomsmæglere, men har ingen målbar effekt på det lokale boligmarked (Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune)

 

Mange kommuner har gjort brug af den statslige pulje til landsbyfornyelse til at få fjernet faldefærdige, usælgelige huse, som plager mange små landsbyer som følge af de seneste årtiers massive fraflytning. Naboerne er glade for nedrivningerne, men der er ingen målbar effekt på det lokale boligmarked.

Det viser ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved AAU, som undersøger, om nedrivningsindsatsen har haft en effekt på boligpriser, salgspriser og byggeaktivitet lokalt omkring nedrivningerne. Selvom der er svage tegn på en mulig øget byggeaktivitet i lokalområdet, er det meget usikkert, om det skyldes, at de tomme, faldefærdige huse er blevet fjernet.

”I bedste fald er nedrivningerne af de nedslidte bygninger med til at holde de øvrige boliger i lokalområdet på markedet”, vurderer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi, der har medvirket til at lave undersøgelsen.
 

Nedrivninger finder sted i de mest udsatte områder

Jesper Ole Jensen er ikke overrasket over, at der ikke kan måles en direkte positiv effekt på boligmarkedet som følge af nedrivninger.

”Langt de fleste af nedrivningerne sker i de mest udsatte områder, hvor boligerne i forvejen er billigst og sværest at sælge. Her kan enkelte nedrivninger ikke bremse den tilbagegang, som området i forvejen er ramt af”, siger han.

Der er enkelte eksempler på, at prisen på ejendomme stiger efter nedrivning af nedslidte nabohuse, men det hænger formentlig sammen med en generel stigning i boligpriserne i hele kommunen. Omvendt er der også eksempler på, at priserne for naboejendommene til nedrivninger ikke stiger, selvom boligpriserne stiger generelt i kommunen.

Kun i 2 ud af 35 kommuner, hvor undersøgelsen har set på handelspriserne i nærheden af nedrivningerne, er der registreret en lille stigning på priserne på naboejendommene, hvor nedrivningerne kan have haft en effekt.
 

Naboer er glade for nedrivninger

Selvom det i undersøgelsen ikke har været muligt at måle effekter af nedrivningerne, så viser interviews i tre udvalgte kommuner, at de lokale oplever store forbedringer med indsatsen. Det øger optimismen blandt naboer, ejendomsmæglere m.fl., og der ses eksempler på, at de lokale deltager frivilligt i at omforme tomme grunde til nye mødesteder, rekreative arealer mv.

Interviewene viser også, at der i de kommunale forvaltninger er forventninger om, at nedrivningerne mindsker risikoen for, at ejendomsspekulanter opkøber de tomme boliger billigt og lejer dem ud til udsatte borgere, som kan påføre kommunerne øgede sociale udgifter.

SBi har udført undersøgelsen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som administrerer den statslige pulje til landsbyfornyelse.
 

FAKTA

Pulje til landsbyfornyelse

Udvalgte kommuner kan søge statslige midler fra puljen til landsbyfornyelse til nedrivning og istandsættelse af tomme ejendomme i landdistrikter og mindre byer med maks. 3.000 indbyggere. Udvælgelsen af kommuner og tildelingen af statslige midler foretages på basis af en fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. I 2018 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 57,8 mio.kr. plus restmidler fra 2014 og 2015 på omkring 3,4 mio.kr. Puljen blev i 2018 fordelt mellem de 42 berettigede kommuner, der ansøgte om midler. Der er i alt foretaget 2.155 nedrivninger af beboelsesbygninger med støtte fra puljen i perioden fra 2013 til 2017.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen har analyseret lokale effekter af 1.138 nedrivninger af beboelsesbygninger, der er foretaget med støtte fra puljen til landsbyfornyelse i byområder med mellem 25 og 3.000 indbyggere i perioden fra 2013 til 2017. Undersøgelsen har fokus på nedrivninger i byområder for at måle, om nedrivningerne har lokal effekt på boligpriser, salgspriser og byggeaktivitet i nabolaget. Analysen er baseret på udtræk fra diverse registre, herunder BBR-registret, GeoDanmark, Danmarks Statistik m.fl. Undersøgelsen består desuden af kvalitative interview med naboer til nedrevne ejendomme, ejendomsmæglere og kommunale planlæggere i tre kommuner.
 

Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til seniorforsker Jesper Ole Jensen (joj@sbi.aau.dk, telefon 2360 5616).