AAU logo

København

Klar til digital transformation

Klar til digital transformation

Konferencen ”Klar til digital transformation” sætter fokus på de enorme vækstpotentialer og udfordringer, som de nye teknologier rummer.

Tidspunkt

21.03.2019 kl. 13.00 - 17.00

Beskrivelse

I dag står dansk erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner på tærsklen til ’den fjerde industrielle revolution’, der er drevet af den hastige digitale og teknologiske udvikling. Nye teknologier som Internet of Things, kunstig intelligens, blockchain, robotteknologi og Big data er ikke bare nyttige arbejdsredskaber, de udfordrer også på radikal vis de forretningsmodeller, vidensformer og produktionsmåder, som vi kender.

Den nye intelligente industri, eller industri 4.0, er allerede godt på vej. Eksperter spår, at masseproduktion bliver afløst af individualiserede og kontekstspecifikke løsninger, og at færdige produkter bliver erstattet af produkter, som løbende kan forandres og tilpasses gennem software updates. Indtjeningen flytter sig fra fysiske produkter til serviceydelser, og også produktionsprocessen gennemgår en yderligere digitaliserings- og automatiseringsproces.

For danske virksomheder og vidensinstitutioner gælder det derfor om hurtigst muligt at kunne navigere i dette nye mulighedsfelt. For hvordan ruster man sig til den digitale transformation? Hvad kan teknologierne i det hele taget bruges til? Hvilke forretningsmodeller og værdikæder åbner de op for? Og hvilke udfordringer skal man være opmærksom på?

 

PROGRAM

  • 12.30 – 13.00: Registrering
  • 13.00 – 13.05: Velkomst v. Carolina Benjaminsen, CEO, Ørestad Innovation City Copenhagen
  • 13.05 – 13.45: Digitalisering, teknologi og det menneskelige aspekt, v. Stine Lomborg, lektor på Institut for Medier, Erkendelse & Formidling, KU, og Jens-Erik Mai, professor og institutleder, Institut for Informationsstudier, KU
  • 13.45 – 14.05: Hvordan kan virksomheder drage fordel af kunstige kolleger og AI? v. Thomas Martinsen, CEO, Bluefragments
  • 14.05 – 14.25: Pause
  • 14.25 – 14.45: Hvad er Internet of Things, og hvilke muligheder åbner det for virksomhederne? v. Rune Bundesen, Chief Strategy Officer, JT Denmark ApS
  • 14.45 – 15.15: Når digital transformation skal virke i virkeligheden, v. Rasmus Luckow-Nielsen, CEO, Reload
  • 15.15 – 15.45: Virksomhedscase – to be confirmed
  • 15.45 – 16.15: Paneldiskussion
  • 16.15 – 16.20: Afrunding ved v. Carolina Benjaminsen, CEO, Ørestad Innovation City Copenhagen 
  • 16.20 – 17.00: Networking og forfriskninger  

 

Registrering

Konferencen er åben for alle og foregår på dansk.

Registrer dig til konferencen her

Sidste frist for registrering er den 20. marts.

 

Kontakt

Sophie Witzke, sw@oicc.dk, +45 25 12 08 08

Pris

Gratis

Arrangør

Ørestad Innovation City Copenhagen, KU, JT Denmark, Bluefragments, og Symbion

Adresse

KU Søndre Campus, Auditorium 4a.0.69, Njalsgade 76, 2300 København S

Mere information

https://oicc.dk/arrangementer/tech-konference-2019/

events

Se listen