At PBL’e eller ikke at PBL’e · 20. juli 2011

PBL er grundlaget for vores særlige studieform, og denne artikel prøver at give et overordnet svar på det spørgsmål, men det er ingen hemmelighed, at for rigtig at forstå, hvad PBL er, skal man have prøvet det på egen krop – som vores studerende gør, hver eneste dag.

Problembaseret læring

PBL er en forkortelse for ’Problem Based Learning’- eller på dansk: Problembaseret læring - og er et pædagogisk princip, hvor den studerende selv spiller en aktiv rolle i erhvervelsen af læringen, og der hele tiden er en vekselvirkning mellem teori og praksis.

PBL-Aalborgmodellen er internationalt anerkendt og er gennem tiden blevet mødt med stor interesse fra universiteter, forskere og studerende fra både ind- og udland. UNESCO har placeret sin eneste lærestol i PBL på Aalborg Universitet.

På AAU-Cph er PBL integrereret i undervisningen gennem det problemorienterede projektarbejde i grupper, som alle studerende laver på hvert enkelt semester.

Gruppearbejdets synergieffekter

For de fleste studieretningers vedkommende starter semesteret med en gruppedannelsesproces, hvor de studerende går sammen i grupper omkring et emne, de gerne vil undersøge nærmere. Emnet skal lægge under det fælles semestertema, som underviserne på studiet udstikker. Semestertemaet er også afgørende for de kurser, forelæsninger og seminarer, der udbydes i løbet af semesteret.

- Jeg var skeptisk i starten, fordi jeg godt kan lide at arbejde alene, men jeg blev omvendt. Jeg kom i en god gruppe med en engageret vejleder og oplevede, at de synergieffekter man får af gruppearbejdet er rigtig gode. Andre folk tænker på andre måder, har andre perspektiver og andre kompetencer – det kan være et godt supplement, fortæller Daniel Møller, der studerer By-, Energi- og Miljøplanlægning på 6. semester, og derfor har været igennem processen med projektarbejde og den problemorienterede tilgang mange gange.

Danmarks højeste gennemførselsprocent

Projektarbejdet i gruppen er en stor del af undervisningen på AAU-Cph, og derfor har hver gruppe også en vejleder tilknyttet, der hele tiden guider gruppen med både faglig viden og hjælp til processen. Begrebet ’ansvar for egen læring’ er en integrereret del af PBL, men semesteret er tilrettelagt med kurser, gruppearbejde og gruppevejledning således, at de fleste studerende ikke alene gennemfører studiet, men det med en langt bredere og mere dybdegående faglig viden, end hvad pensum tyder på.

- Nogen gange kan man godt savne, at man ved lige hvordan man skal løse en opgave – man kan godt blive lidt utryg: Gør jeg det nu rigtigt? Men når man så har afleveret, så føles det rigtig godt. Det er jo frugten af et halvt års arbejde, fortæller Daniel.

Daniel Møller, By-, Energi- og Miljøplanlægning, 6. semester 

I starten er der problemformuleringen

Projektarbejdet starter med formuleringen af et problem inden for den faglige ramme, de studerende befinder sig i - problemformuleringen. Det kan være en samfundsmæssig problemstilling, en teoretisk problemstilling eller noget andet, der kræver analyse og undersøgelse for at blive besvaret.

Daniel fortæller om processen med at finde en problemformulering:

- Problemformuleringen er noget man diskuterer sig frem til i gruppen og med ens vejleder. Hvis vejlederen har meget input til ens emne, kan det have stor indflydelse. Sidste semester havde vi en problemformulering fra start til slut – ofte er det mere ad hoc, den skifter hen ad vejen. Det interessante ved PBL er for det første, at det er konkrete problemstillinger man arbejder med, men også at det er ægte problemstillinger – altså problemstillinger fra den virkelige verden.

Problemorienteret betyder løsningsorienteret

Derefter arbejder gruppen med akademiske værktøjer og teorier for at besvare problemstillingen og derved producere ny viden indenfor feltet. Ny viden, der måske kan blive udgangspunktet for ændringer i den måde vi tænker på og gør ting på. Enten her på universitet, i en samarbejdende virksomhed eller organisation eller i samfundet som helhed.

Gruppen skal hele tiden arbejde i den samme retning, og derfor kommer der i løbet af semestret en hel del gruppediskussioner, hvor der skal vælges metode og teorier, og fortolkningen af disses betydning for svaret på problemstillingen skal vendes. Her lærer den enkelte studerende at argumentere akademisk og på et fagligt og ikke et personligt plan – og det er også her, at der ofte opstår ny viden og løsninger, som det ville være svært at komme frem til alene.

- I starten kan der godt være rigtig meget snak, men man lærer hen ad vejen at være mere effektiv og få taget nogle beslutninger. Sjovt nok skal man ikke være alt for konfliktsøgende og fokusere på problemerne, når man sidder i diskussionerne. Man skal være opmærksom på, at man ikke er alt for egoistisk og alene-arbejdende. Man skal være løsningsorienteret, er Daniels råd til nye studerende, der stifter bekendtskab med PBL og gruppearbejdet for første gang.

Tværfaglige løsninger

For de fleste studerende på AAU-Cph’s vedkommende arbejdes der indenfor en tværfaglig ramme, hvor eksempelvis tekniske fag suppleres med samfundsvidenskabelige teorier om menneskers adfærd, for at give en bedre forståelse for den kontekst, som teknikken skal være en del af.

Den tværfaglige tilgang giver mulighed for at finde helhedsorienterede svar og løsninger på komplekse problemstillinger, der tager højde for konteksten.

Et godt svar på den hypotetiske og forenklede problemformulering ’hvordan dækker vi Danmarks energibehov med alternative energiformer’, kræver viden om de eksisterende teknologier - deres muligheder og begrænsninger -, fysiske muligheder og tilgængelige ressourcer. Men viden om det politiske miljø, de økonomiske omstændigheder og energiforbrugernes adfærd er også relevant at inddrage.

Et PBL’e sig til et godt projekt

At PBL’e handler altså om at blive klogere ved at undersøge en konkret problemstilling med tværfaglige akademiske værktøjer og metoder sammen med sin gruppe, hvor man bliver udfordret på sine forståelser og argumenter for til sidst at komme med et fagligt velfunderet svar eller en løsning.

- Et godt projektet er blandt andet, hvis den teori man lærer i selve undervisningen, underbygges af de ting man oplever ude i virkeligheden. Men også, at der kommer et produkt ud af det, som man er stolt af – tit laver man noget som vejlederen kan bruge i sin forskning. Det er sjovt at lave noget andre kan bruge. Det betyder en del, at der er et lidt større formål med det, er Daniels sidste ord om PBL, gruppearbejde og det at studere på Aalborg Universitet København.

 

Gå til nyhedslisten