AAU-Cph får ny kantine med sund og miljøvenlig profil · 17. november 2011

Fra onsdag d.23. november 2011 vil studerende og medarbejdere kunne indtage deres morgenmad eller frokost i AAU-Cphs nye kantine i Lautrupvang 1A, hvor sund mad er alt andet end kedelig. På åbningsdagen byder kantinen alle studerende og medarbejdere på AAU-Cph på morgenmad kl. 8:30.

Lækre sandwiches, energirige smoothies, varieret salatbar og spændende varme retter inspireret af verdenskøkkenet. Det er blot et lille udvalg af det du kan spise i AAU-Cphs nye kantine, hvor der er plads til 150 spisende gæster ad gangen.

Smag og sans for sundhed

Da udbyderen af AAU-Cphs nye kantine skulle findes var et af kriterierne, at vores studerende og medarbejdere ikke alene skulle blive mætte, men også kunne spise sunde og nærende måltider, der giver energi til dagens arbejde. Derudover skulle der være mulighed for at sammensætte sin kost efter særlige ønsker og behov.

Hvad kan jeg få i kantinen?

 

Eksempel fra pasta-nudel-baren:

Nudler med bok choy, gulerødder, porre og chilimarineret kyllingebryst 

24 kr.

Det er lykkedes med konceptet fra Compass Group, der lover, at hvad enten du er altspisende, vegetar, har allergi eller eksempelvis gerne vil have en proteinrig kost, så vil du i AAU-Cphs nye kantine kunne finde en spændende og varieret menu hver dag.

’Smag og sans for sundhed’ er firmaets såkaldte Cooking Codex, og udbuddet i kantinen bliver sammensat ud fra devisen, at det skal være nemt at sammensætte et måltid med en ernæringsrigtig fordeling af fibre, kulhydrater, fedt og proteiner.

Hvad kan jeg få i kantinen?

 

 

Sandwich m. skinke, bagte jordskokker, sprød salat samt humus af smørbønne 

27 kr. 

Årstidens råvarer og traditioner

Menuen i kantinen vil også bære præg af årstidernes skiften, da der fortrinsvis anvendes lokale og regionale råvarer. Derfor vil du her i vintermånederne blandt andet opleve at eksempelvis rodfrugter og grønkål er på menuen sammen med forskellige bælgfrugter og bønner.

I forhold til råvarerne er fokus lokalt, men i tilberedningen og krydderierne er der hentet inspiration fra hele verden. På en enkelt dag kan du således smage på både Asien, Italien og Sydamerika.

Hvad kan jeg få i kantinen?
 

 

Hjemmebagt bolle med smør og ost

Samlet pris 12 kr.

 

Minimering af madspild og CO2 udledning

Kantinen anvender et særligt program, der sikrer en maksimal udnyttelse af råvarerne og dermed reducerer mængden af madspild. Hver dag registreres mængden af madaffald i et særligt skema, der hjælper medarbejderne til at se, hvilke råvarer de kan få større udnyttelse af.

Der holdes også øje med energiforbruget, så produktionen i køkkenet ikke anvender mere energi og udleder mere CO2 end højst nødvendigt.

Kantinens åbningstider

Man-Fre: 8.00 - 14.30

Morgenmad serveres mellem 8.00 og 10.00

Frokost serveres mellem 11.30 og 13.30

 

Hvad er der ellers på menuen?

Andre eksempler:

Kalvespidsbryst braiseret i citrus, timian og rodfrugter, serveret med ristede kastanjer og kartofler. Salat med lima bønne, bagte gulerødder og feta. Pr. 100 g 8 kr.

Empanadas med oksekød, spidskål og chili - 24 kr.
 

Frugt, hele frugt - 5 kr. eller skåret - 7 kr.

Gå til nyhedslisten