Statens Byggeforskningsinstitut
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) fusionerede 1. januar 2007 med Aalborg Universitet. SBi beskæftiger ca. 100 medarbejdere. SBi's virksomhed tager udgangspunkt i helhedsorienteret og anvendelsesorienteret forskning inden for bygge- og boligområdet, og SBi har som mål at give samfundet forskning af høj kvalitet, som resulterer i gode boliger, bygninger og fysiske rammer for arbejdspladser. Det centrale samfundsresultat er således, at kvaliteten af byggeriet og det byggede miljø bliver øget til gavn for den enkelte beboer og bygningsbruger. SBi's opgaver omfatter:
- Myndighedsberedskab i forhold til at opfylde Økonomi- og Erhvervsministeriets behov for rådgivning af betydning for bygge- og boliglovgivningen.
- Forskning, udvikling og formidling i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig og anvendelsesorienteret, forskningsbaseret viden.
- Uddannelse og efteruddannelse af kandidater, ph.d.-studerende og forskere inden for bygge- og boligområdet.
Forskningen er koncentreret inden for et antal forskningsområder af central betydning for bygge- og boligsektoren og instituttet er organiseret med tre forskningsafdelinger: Byggeri og sundhed, Energi og miljø samt By, bolig og ejendom.
Centrale forskningsområder
- Byggeprocessen
- Byggeteknik
- Indeklima
- Lavenergibygninger
- Energieffektivisering af eksisterende bygninger
- Miljøvurdering
- Ventilation
- Lys
- Bosætning
- Ressourceforbrug og miljøbelastning
- Ejendomsinvestering og drift
- Byudvikling og byomdannelse
- Tilgængelighed inden for byggeri, udearealer og transport - primært i forhold til personer med fysiske funktionsnedsættelse
